At ”lukke huller” er langt fra visionært nok

Af
Pia Olivia Christensen, Borgmesterkandidat, Det Konservative Folkeparti

I budgettet for 2018 er det slut med det økonomiske efterslæb og man ”investerer” for at undgå massive besparelser. Jeg vil først og fremmest gerne rose byrådet for, at det er slut med det økonomiske efterslæb – det vil gavne både borgerne og det fremtidige arbejde i det nye byråd. Godt gået.
Men man kan dog næppe kalde det en investering i kerneydelserne at undgå besparelser – det er blot at bringe budgettet mere up-to-date end man i første omgang havde budgetteret med. At undgå et massivt blodbad ved at give flere penge til et område som alene har et underskud, fordi man selv har fejlberegnet det, er i mine øjne ikke en sand investering, men alene at slette et underskud.
At ”lukke huller” er langt fra visionært nok, sådan som jeg ser det. Budgetforliget ligger desværre stort set op til mere af det samme blot uden økonomisk efterslæb. Og mere af det samme er jo netop, hvad der er galt i hele den kommunale forvaltning, når det kommer til håndtering af kerneydelserne – det har vist sig igen og igen de sidste adskillige år. Budgettet bærer ikke præg af at løfte de forskellige områder op på et nyt niveau med en ny måde at gribe tingene an på – herunder omstruktureringer og omorganiseringer. Det bærer ikke præg af en tiltrængt kulturforandring.
Ud over at slette underskuddet på de forskellige områder og lidt små-investeringer hist og pist (bl.a. 1 mio. kroner til hjælpemidler, 2,5 mio. til dagplejeområdet og nogle få hundrede tusinde kroner til økologisk mad i daginstitutionerne), så har man valgt at investere i en analyse af ældreområdet, altså at bruge penge på noget, som man reelt set ikke får noget for (lige som de 11 millioner der i den senere tid er brugt på konsulenter, advokatsalær og forlig i forbindelse med bl.a. bredbåndssagen! Dette beløb kunne i sig selv have dækket underskuddet på socialområdet!). For mig ville det være meget mere naturligt i stedet at inddrage Ældrerådet og de mange medarbejdere, som arbejder med ældre til dagligt og som har mange konstruktive tanker og forslag til håndtering af området baseret på praktisk erfaring. At læne os op ad de kommuner, som allerede har skabt forandringer på området – både i forhold til borgerne og rent organisationsmæssigt – kunne også være en mulighed.
Reelt set griber man ikke fat om ”rodens kerne” i det nye budgetforlig – man byder, som tidligere nævnt, blot ind med mere af det samme uden økonomisk efterslæb. Det, der imidlertid er brug for, er en kulturforandring sammen med reelle investeringer. Investeringer, som jeg tænker, også kan finansieres via vækstpuljen – der er fortsat penge at tage af og så samtidigt sikre vækst. Jeg er opmærksom på, at man i budgetforliget allerede har taget penge fra puljen til bl.a. at dække underskuddene på de forskellige områder. Mit bud er så, at vi griber lidt mere ned i vækstpuljen – det er jo trods alt fortsat skatteborgernes penge. I Det Konservative Folkeparti tænker vi nemlig, at det er vores forpligtigelse at sikre, at hånden holdes under vores meget sårbare borgere – gamle som børn og unge. Og så bør penge til investering også komme fra endnu bedre resultater på beskæftigelsesområdet, idet vi fortsat bruger langt over en halv milliard kroner om året på offentlig forsørgelse på et tidspunkt, hvor der er mangel på arbejdskraft.
At sikre den fortsatte vækst i det private erhvervsliv og initiativer som gerne skulle få flere tilflyttere til Naturens Rige har bestemt Det Konservative Folkepartis fulde opbakning, men hvor bliver det nuværende byråds visioner af i forhold til kerneydelserne? Åbenbart så er visionen for alle som bakker op om budgetforliget ”mere af det samme”, stort set. Er det også dét, man som vælger vil sætte kryds ved d. 21. november 2017? Eller tænker man, at der bør komme nye kræfter til med nye ideer og ny energi?