Opgaveglidning fra region til kommune. En konkret udfordring.

Af
Else Omer, sygeplejerske &
Pia Olivia Christensen, borgmesterkandidat, Konservative Ringkøbing-Skjern

Det begyndte, da de små sygehuse blev nedlagt, og det forstærkes nu, hvor supersygehusene begynder at stå klar med endnu færre sengepladser – opgaveglidningen fra region til kommune. Og vel at mærke uden at pengene følger med.

Blandt mange andre kommuner så er Ringkøbing-Skjern Kommunes sundhedsforvaltning udfordret på grund af denne opgaveglidning. Opgaveglidningen fra sygehus til hjemmeplejen og akutaflastningen karakteriseres af til stadighed tiltagende accelererede patientforløb i regionen – altså hurtige og intensive forløb på sygehusene. Accelererede patientforløb er kommet af et ønske og et behov om at øge og forbedre behandlingen samt et øget pres på specielt den medicinske blok og samtidigt hermed færre sengepladser. For at regionen kan få det til at gå op i en højere enhed, så accelererer man – hurtig ind, hurtig ud! Og her ryger ”byrden” i form af pres på økonomi, faglighed og normering fra de accelererede forløb direkte ud i kommunerne.

Accelererede patientforløb kan naturligvis også være et plus for patienten, idet dele af patientens sygdomsforløb med fordel kan varetages i eget hjem. Når man kommer hjem som patient, bliver man borger – blot dette gør én mere rask. Man er i vante omgivelser, er tryg, ser sine blomster, vil vande dem og begynder her stille og roligt sin genoptræning. Problemet er blot, at vi i kommunen ikke har været klar. Pengene er ej heller fulgt med fra regionen til kommunen! Vi skal ikke forvente, at presset vil aftage de kommende år, og vi bør derfor gå i gang med at forholde os til, hvordan vi vil løse denne udfordring på en værdig og respektfuld måde både i forhold til den enkelte patient/borger og i forhold til det plejepersonale, som må løbe hurtigere og hurtigere.

Vi bliver nødt til at accelerere med kommunalt og det gælder både økonomi, faglighed og normering. Patienterne/borgerne modtages i høj grad fra sygehusene midt i akutte og ustabile behandlingsforløb, som kræver en stor øget indsats i bl.a. sygeplejen i kommunen. Yderligere udskrives patienterne uagtet, at der er en høj grad af tiltagende kompleksitet i helbredssituationen. Flere og flere patienter/borgere er langt fra raske eller færdigbehandlede ved udskrivning til fx eget hjem. Dette kan desuden skabe utryghed og mistrivsel for den enkelte borger. Og det fordrer større krav til den sygeplejefaglig viden og kompetence, planlægning, koordinering, dokumentation, medicinopfølgning, rehabilitering, opfølgende hjemmebesøg, patientsikkerhed med mere. Alt andet lige kræver dette flere ressourcer og dermed et større økonomisk spillerum. Og det kræver også et langt mere målrettet samarbejde med regionen. Et eller andet sted i planlægningen af supersygehusene er kæden hoppet af – regionen sparer penge og kommunerne må budgettere med ekstraordinære store udgifter.

I forhold til aflastning er der yderligere den konkrete problematik, at det er den enkelte borgeres egen læge, der er ansvarlig for borgeren lægefagligt. Det vil sige, at i de tilfælde borgeren har behov for lægetilsyn, er det egen læge, der skal tilse patienten. Borgere, der har læge over 15 km væk har en udfordring, idet egen læge ikke er forpligtet til at foretage tilsyn. Når denne problemstilling udspiller sig i den virkelige verden, får det helt konkret den konsekvens, at der kan være meget, meget dårlige borgere, som ligger på akutaflastningen, og som aldrig får tilsyn af egen læge. På akutaflastningen oplever man, at disse borgere hyppigere indlægges og situationen er kilde til stor frustration for både borger, pårørende og personale. Og tillige med store økonomiske konsekvenser – det er samfundsøkonomisk dyrt, ikke at hjælpe borgerne til hurtig raskmelding.

Vi skal i den kommunale sektor kende vores havn, for den sejler, der ikke kender sin havn, er ingen vind gunstig. Og vinden har været ugunstig for den kommunale sundhedsforvaltning i lang tid. Det vil Det Konservative Folkeparti gerne lave om på – både i samarbejde med borgerne, personalet på sundhedsområdet og regionen. Nedlæggelse af de små sygehuse og etablering af supersygehusene bør nemlig ikke være en spareøvelse. Vi skal alle behandles med respekt og værdighed – det skal være trygt at være borger i Ringkøbing-Skjern Kommune.