Hvis du kan arbejde, så skal du arbejde

Af: Pia Olivia Christensen, Folketingskandidat, Det Konservative Folkeparti, Ø. Strandgade 23, 6950 Ringkøbing

I sidste uge var der flere artikler i Dagbladet omhandlende ledige, som ikke fremtræder motiveret for at få job, når arbejdsgivere vurderer ansøgninger. Dette har fået Dansk Erhverv til at efterlyse større brug af sanktioner i det offentlige beskæftigelsessystem. Samtidigt viser opgørelser fra Danmarks Statistik, at der på det private arbejdsmarked er ca. 35.800 ledige stillinger.

Jeg er helt enig i, at sanktionsmulighederne skal anvendes meget mere i forhold til de borgere, som kan arbejde, men som ikke vil arbejde.

Jeg har mere end svært ved at acceptere, at man som borgere i dette her land kan førtidspensionere sig selv på kontanthjælp, fordi den manglende rådighed ikke sanktioneres. Der er tale om vores fælles økonomiske husholdningskasse – jo flere penge vi bruger på offentlig forsørgelse jo færre penge har vi til fx ældreområdet eller til børneområdet.

Selvfølgelig skal syge borgere hjælpes – det er slet ikke dem mit læserbrev her omhandler. Mit fokus i dette debatoplæg er alene borgere hvis eneste udfordring er ledighed samt manglende motivation for at komme i gang på arbejdsmarkedet (igen).

Borgere som har behov for hjælp skal selvfølgelig hjælpes, men borgere som kan arbejde skal da for pokker arbejde i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft og vil de ikke det, så skal kassen lukkes!

Det kan ikke være rigtigt, at det private erhvervsliv som holder hjulene i gang i samfundet og som reelt set er dem, der betaler hele gildet for vores fælles velfærd både skal betale til familien Danmark samtidigt med, at dem, de betaler til, ikke selv ønsker at bidrage. Det er i den grad mangel på ansvarlighed, efter min mening.

Og så kan det godt ske, at man som jobsøger – uanset om man er ledig på a-kasse eller ledig jobparat kontanthjælpsmodtager – føler sig overkvalificeret til fx at gøre rent eller arbejde som kassedame, men vi må alle tage de jobs, som vi kan få og hvis vi så ønsker et andet job, så må vi bruge noget af vores fritid på at skrive nye ansøgninger. Som ledig kan man ikke tillade sig den luksus, at sidde og vente på, at drømmejobbet falder ned i ens turban. Drømmejobbet må skaffes samtidigt med, at man sikrer sin egen løn til betaling af sine egne udgifter hver måned.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg sige, at mange organisationer har fokus på, at der bliver større og større fattigdom i Danmark og at det er statens skyld på grund af kontanthjælpsloftet. Ud over at jeg har umådeligt svært ved at acceptere, at vi kalder folk på overførelsesindkomst for ”fattige” her i Danmark, da man også på kontanthjælp trods alt har en væsentlig højere levestandard end mange andre mennesker rundt om på vores jordklode, så synes jeg, at organisationerne i stedet bør have fokus på at hjælpe forældrene til at tage større ansvar for familiens egen økonomiske situation. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledige på a-kasse burde således i stedet hjælpes til at blive ansat i nogle af de 35.800 ledige stillinger på det private arbejdsmarked – det ville kunne forbedre både deres og familiens økonomiske situation samlet set. Og det ville også få en afsmittende effekt på børnenes vilkår og trivsel.