Systemet skal slippe det stramme greb om syge

Af: Pia Olivia Christensen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Ø. Strandgade 23, 6950 Ringkøbing

Sygdom er hver mands herre. Hos nogle borgere er sygdommen desværre så alvorlig og langvarig, at de ender i det kommunale system. Her møder de blandt andre en sagsbehandler, der skal forvalte gældende love og regler.

Jeg vil vove den påstand, at det er love og regler, som skaber risiko for, at man som sygemeldt bliver endnu mere syg.

Som samfund stiller vi i dag krav om, at sygemeldte konstant skal dokumentere, at de rent faktisk er syge. Det gælder både fysisk og psykisk sygdom.

Er den syge for eksempel i et kræftforløb – ja, et kræftforløb – som lægerne har skønnet vil vare måske ca. et halvt år, så vil der, efter at borgeren er blevet en sag i sygedagpengeafdelingen, være opfølgningssamtaler hver fjerde uge enten telefonisk eller personligt. Det er der ingen, der har glæde eller gavn af – den syge bliver ikke mere rask, og systemet bruger ressourcer på at kontakte mennesker, som reelt set ikke har andet at sige end: ”Jeg er fortsat syg”.

Et andet eksempel er sygemelding på grund af stress, angst eller depression. Her er der ofte tale om borgere, som har behov for fred i en periode; ro er en del af behandlingen hen mod raskmelding. I stedet bliver de også kontaktet af kommunens jobcenter med dokumentationskrav og kontrol. Systemet lægger dermed ekstra pres på den syge, der måske lige netop er blevet syg på grund af pres.

Jeg vil vove den påstand, at de lovgivningsmæssige krav presser syge mennesker mere end de reelt hjælper dem tilbage i arbejde. Som jeg ser det, så handler det nemlig ikke kun om, at borgerne skal raskmeldes så hurtigt som muligt, det handler også om, at borgerne skal forblive raskmeldte.

På Christiansborg har politikerne nu i årevis snakket om regelforenkling og om at gøre op med unødvendig administrativt bøvl. Det har de faktisk talt om, siden Schlüter var statsminister. Samtidig får jobcentrene stadig flere regler at forvalte.

Det skal vi gøre bedre, og det kan vi gøre bedre: Det er tid til at tage et opgør med det system, vi kender, og gribe fat der, hvor det virkelig nytter. Kodeordet er tillid. Vi skal have tillid til, at syge mennesker gerne vil i arbejde igen, de skal blot være raske først. Og vi skal have tillid til, at sagsbehandlerne kan forvalte deres job uden rigide regler.

Jeg foreslår derfor, at jobcentrene fra dag ét af selv må bestemme, hvornår det på baggrund af lægelige udtalelser giver mening at lave opfølgning af sygemeldte.

Hvis man for eksempel er blevet syg af kræft og skal igennem et længerevarende behandlingsforløb, og der ligger en lægeudtalelse på, at forløbet forventes at vare ca. seks måneder, så vil det give mening, at første samtale først ligger, når disse seks måneder er ved at løbe ud.

Et andet eksempel: Hvis en borger er blevet sygemeldt med stress, og der må forventes en sygemelding på tre måneder, så bør første opfølgning foregå ved udløbet af denne tre-måneders periode.

Desuden mener jeg, at vi bør afskaffe revurderingen efter 26 uger. Den skaber både bøvl og ulighed og giver ikke mening: Nogle får lov til at fortsætte på sygedagpenge og andre gør ikke, de overgår i stedet til jobafklaringsforløb, men til fælles har de alle, at de fortsat er uarbejdsdygtige. Administrativt er det desuden en meget tung del af lovgivningen.

Jeg foreslår derudover, at ændre systemet, så de første 26 uger af en sygemelding er på den almindelige sygedagpengesats og er man uarbejdsdygtig ud over 26 uger, vil man modtage en lavere sats svarende til ressourceforløbsydelse. Denne sats modtager i forvejen alle borgere der er overgået til jobafklaringsforløb. Økonomiske bliver der dermed lige vilkår for alle, som fortsat er syg.

Endelig mener jeg, at vi bør afskaffe jobafklaringsforløbene! De skal helt væk fra jordens overflade. Den indsats som skal ydes den enkelte borger for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet behøver ikke et bestemt navn og den behøver ej heller, at skulle godkendes i kommunens rehabiliteringsteam, uanset dens sværhedsgrad.

Til sommer kommer der ændringer i systemet, men det er lappeløsninger. Og de er langt fra tilstrækkelige til, at vi kan tale om reel regelforenkling og reelle effektiviseringer.

Hvis jeg bliver valgt til Folketinget, vil jeg stille mig i spidsen for det helt nødvendige arbejde, der skal til, for at skabe et mere retfærdigt og enkelt system. Et system, der gælder for alle, og som sikrer, at man kan være syg uden at føle sig presset af samme system. Der er blevet snakket meget længe, nu må vi have handling. Og med al respekt for dem, der står bag den nuværende lovgivning, så er det på tide, at der kommer folk til med både indsigt, erfaring og visioner.