Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti ved KV21 i Ringkøbing-Skjern kommune
Irvin Christensen – født i 1950 i Ølgod.
Opvokset på mindre husmandsbrug i Ølgod
Efter endt skolegang – tog jeg dele af landmandsuddannelsen, inden jeg i 1970 blev indkaldt til militærtjeneste – startende på Varde kaserne – befalingsmandsuddannelse i København på militærpolitiskolen og fortsat tjeneste i Ålborg.
Derefter et halvt år på Idrætshøjskolen i Sønderborg 1971 til midt 1972.
Herefter ansøgning til og ansættelse som politibetjent i København med 3 års uddannelse.
Efter 12 års tjeneste ved Frederiksberg politi – søgte jeg og fik stilling ved Ringkøbing politi i 1983. Udnævnt som vagthavende i Ringkøbing fra 1986 til reformen i 2007.
Herefter leder af patruljetjenesten i Ringkøbing til min afgang i 2015.
Efter pensionering fra politiet – har jeg været leder af besøgscentret ved vindmølleparken Nørhede – Hjortmose
Har været medlem af hjemmeværnet siden 1974 og har i perioden fra 1986 til 2005 været kompagnichef for politikompagniet i Ringkøbing.
Stadig lettere aktiv i hjemmeværnet.
Er gift med Lena – har 3 voksne børn, der bor i København og i Herning. 7 børnebørn.
Frivillig arbejde ud over hjemmeværnet: Valgt til landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern kommune i denne byrådsperiode.
Næstformand i styregruppen VestRum – (klyngesamarbejde mellem 7 sogne) nord for Ringkøbing.
Medlem af Det Konservative Folkeparti
Lige muligheder for alle i Naturens Rige. En stemme der er ekstra for landområder og landsbyer.
Lige udviklingsmuligheder i kommunen – uanset om man bor i en af de store byer, på landet eller i en landsby.
Jeg vil, hvis jeg kommer i byrådet, arbejde for, at der placeres flere aktiviteter i vores landområder og landsbyer. Det gælder både investeringer i eksisterende sunde foretagender og etablering af nye tiltag.
Mere frit valg for alle ældre. Det gælder madordninger, boforhold og tilkøb af hjælp i øvrigt.
Det skal være frivillig for alle ældre om man vil anvende kommunens tilbudt om hjemmehjælp til rengøring o.s.v – eller om man vil tilkøbe samme hos private udbydere.
Vi skal være meget bedre til at lytte til borgerne – herunder også de ælde, så vi kan opfylde flere af deres ønsker.
Alle har ret til at blive hørt og om muligt også få behandlet problemerne. Jeg vil arbejde for bedre muligheder for alle ældre, herunder ikke mindst dem, der har særlige behov, og som ikke selv kan tilkøbe ydelsen.
Bedring af Klima og natur.
Vil arbejde for, at der skabes bedre forhold for vores fælles natur – herunder mindre forurening. Også landbruges skal inddrages i problemernes løsning sammen med virksomheder. Dog skal der tages hensyn til, at virksomheder og landbrug, fortsat kan drives og trives i Danmark, da de største bidragydere til vores fælles velfærd.
Der skal være flere vindmølleparker på havet – så en større del af den energi, vi skal bruge – kan fremskaffes med mindst muligt gene for landets indbyggere.
Mere forskning i Power to X og andre forsøg, der allerede er igang. Også forskning i ikke udnyttede muligheder for, at der fremover kan findes erstatninger for fossile brændstoffer.